Montenegro og Kroatien

Her er en beskrivelse af en helt fantastisk tur gennem Montenegro op til Dubrovnik i Krotien. Billeder kommer snart, men skal lige have dem overført fra Lukas' (den tyske praktikant som jeg rejste med) kamera til min computer.

Onsdag morgen klokken 07.00 tog vi en bus fra Tirana til Shkodra - den sidste store albanske by inden grænsen til Montenegro. Så snart man er ude af Tirana ser man hvor fattigt her er i Albanien og hvos dårlig forfatning alt er i: Shkodra ligger under 100 kilometer væk - og det tager 2,5 time at komme dertil. Motorvejen er fyldt med kæmpe huller, områder hvor asfalten er vasket væk og man kører i mudder med mere. Nå og organiseringen af busser i Albanien er desuden også ikke-eksisterende, og vi missede derfor bussen til Shkodra med 10 minutter. Derfor tog vi en taxi fra Shkodra over grænsen til Montenegro og til en sydlig by, som hedder Ulcinj. 1 times taxitur til en pris af 150 danske kroner - det er lige til at klare! Ulcinj er en dødsyg by, som egentlig minder en del om Albanien, her er fattigt og beskidt, men til gengæld oplevede vi tydeligt, at det er Montenegro og ikke Albanien: Fra Ulcinj var der først og fremmest en busstation (som ikke findes et enkelt sted i Albanien, busser afgår hvorfra buschaufføren nu har lyst) og derfra busforbindelse direkte mod de byer vi havde udset os. Derfor tog vi simpelhent bare en bus mod Kotor - en smuk by langs Montenegros kyst, skiftede bus to gange (I Bar og Budva, hvis det siger nogen noget) og klokken 14.30 var vi halvvejs oppe af kysten og i Kotor. Kotor by ligger inden for den gamle fæstning og der er ufatteligt smukt - ligger med udsigt over havet og for foden af bjerge, hvor man kan vandre op til en gammel borg, som har beskyttet Kotor i hundrevis af år. I Kotor indlogeres vi privat ved simpelhent bare at spørge os frem - her var stort set ingen turister og det var derfor både billigere og lettere at finde et sted at overnatte.

Torsdag morgen stod på en løbetur langs kysten (hvis bare man kunne løbe sådan i Albanien, wow) og ellers bare at få vores tasker på ryggen og med bus mod Herceg Novi, den sidste by i Montenegro inden grænsen til Kroatien. Vi havde et par timer i Herceg Novi inden turen gik over grænsen og til Dubrovnik. I Dubvronik blev vi, da vi vandrede med taskerne på ryggen mod den gamle by - som ligger et par kilometer væk fra bustationen) stoppet af en ældre mand, som får os gjort det forståeligt, at han udlejer værelser. Lettere skeptiske bestemmer vi os for at tjekke det ud - og sikke en god beslutning. Manden og hans kone var simpelhent de sjoveste mennesker - og da vi ikke forstod et ord de sagde, holdt den gamle dame mig simpelhent i hånden og klappede mig på kinden så snart jeg satte foden inden for hendes hoveddør. Desuden bryggede de egen rødvin og brandy som de i rigelige mændgder hældte på os så snart de kunne se en mulighed. De lejede første-salen ud til turister, og vi lejede et værelse der. Ganske fint og i gå-afstand fra den gamle by. Efter at have vandret rundt i den gamle by, bestemte vi os fredag til at tage en færge til en lille ø ud for Dubrovniks kyst: Her var der 1 cafe og 1 minimarked åbent, og ellers bare bjerge og strande. Det betød en masse vandren i bjergene og afslapning - måske jeg lige skal skyde ind, at det har været 20-25 grader og højt solskin alle dage ;)

Lørdag eftermiddag tog vi tilbage samme vej vi kom fra - over grænsen til Montengero og langs kysten Imellem byen Budva og Bar ligger der en lille bitte ø, Sveti Steffan, som nogle af jer måske kender? Der er åbenbart optaget en del af en James Bond film på øen, samt en eller anden Brad Pitt film? Vi opdagede faktisk igår, at vi med lidt held kunne have mødt Brad Pitt og Angelina, for de var faktisk på samme tidspunkt i Budva for at Brad Pitt kunne vise de steder frem, hvor han angeveligt har optaget en film engang - og her indgår altså Sveti Steffan og Kotor. Nå, men vi mødte dem ikke og opdagede da vi stod på bjerget ned mod vandet og øen, at her kun var 1 hotel åbent. Nå men her indlogerede vi os til en fin pris - bagefter finder vi ud af, at øen er lukket pga renovering. Nå, men det udnyttede vi til vores fordel og blev to nætter hvor jeg fik ligget lidt på stranden og ellers vandret sammen med Lukas. Mandag morgen tog vi afsted mod Tirana, hvor vi var omkring klokken 12.00 - igen med taxi over grænsen fra Montenegro til Shkodra - ingen organisering af busser så snart det handler om at komme til Albanien.

Alt i alt en fantastisk tur - og bare skønt at komme du af Tirana lidt og opleve lidt mere af Balkan. Nu er jeg tilbage på arbejdet, hvor jeg bruger det meste af tiden på at skrive projekt - 40 dage til aflevering. Eksamen kommer efter sigende til at ligge den 8. juni, så i dagene omkring denne dato tager jeg til Danmark :) Men det er der jo lang tid til endnu og inden da kommer Maria jo og besøger. Hun har meldt sin ankomst den 16. maj og bliver en uge. Vi tager en tur sydpå til kystbysen Vlora, som skulle være ALbaniens smukkeste by. Forhåbentlig fortsætter det gode vejr - det skulle efter sigende bare blive varmere og varmere og i juli-august blive over 40 grader.

jeg ligger nogle billeder op, så snart jeg har dem :)