Lidt om bloggen

For at undgå at skulle spamme jer alle med lange mails om livet som praktikant i Tirana, har I med denne blog mulighed for selv at vælge, om I vil læse lidt om hvad jeg foretager mig, og se billeder fra min hverdag. Jeg vil forsøge at opdatere ugentligt, nok lidt oftere her i starten hvor alt er nyt og spændende.



fredag den 5. marts 2010

Fredag i Tirana

Så er en arbejdsuge slut - og en meget travl en af slagsen. Koncerten på næste søndag har taget hvert et sekund af min arbejdsdag og jeg har løbet forvildet rundt, send 75 mails om dagen og talt i telefon non-stop. Men nu er der så småt ved at være styr på lidt af det, men næste uge ser ligeså travl ud + at hele weekenden jo går med at være sammen med de danske bands til pressekonferencer, til optagelser til tv-programmer, radioprogrammer og meget mere. Det er en stor ting at få seks vesteuropæiske bands til Albanien og der kommer til at være helt vildt meget fokus på dem. 4 af de danske bandmedlemmer skal bo i min lejlighed så jeg flytter til Lume imens, ikke fordi at jeg nok kommer til at være der meget mere end at sove. Fredag og lørdag aften har jeg fået arrangeret førkoncerter i en fed jazzklub, så vi skal have inviteret en masse mennesker der også, men det bliver en weekend fuld af fest!

Ellers så har ugen budt på et møde i Europæisk Ungdom i Albanien - en gruppe unge albanere ( der kæmper for mere information om EU i Albanien. De er fantastisk søde og imødekommende og er allerede igang med flere projekter sammen med dem. Såde næste uger skal jeg se dem en hel del også.

Og så var der jo lige fodboldkampen den anden dag. En fed, fed oplevelse - noget helt andet end at se fodbold derhjemme. Stadium er vanvittigt faldefærdigt, og var et helvede at finde et sæde der bare var i nogenlunde stand, ikkee havde 3 cm vand og som ikke var møgbeskidt. Men vi var en seks stykker der så den sammen og det var jo fedt, at Albanien vandt. Noget som vist ikke hører til dagligdagen her. Ingen ballade eller andet dog, som man hører om og så er det bare ekstra bonus, at jeg kun bor 2 minutter fra stadium.

Nu skal jeg ud af døren for at mødes med de andre praktikanter plus to nye tyske praktikanter, som kom for et par uger siden, men som vi ikke vidste var her. De giver udtryk for, at de er lettede over at opdage, at vi er et netværk af en 5-6 praktikanter der ses hver dag næsten. Det kan jeg godt forstå, jeg har jo været rigtig heldig at få kontakt til en masse fra starten af og har slet ikke oplevet hvordan det er at være her uden et netværk.

Ellers står weekenden på studier - jeg skal igang med mit projekt ordentligt til studiet - heldigvis synes ambassadøren, at mit emne er super interessant og at min beskrivelse af det til ham, var rigtig god. Det giver lidt selvtillid og lyst til at komme igang.

Kan I havde det rigtig godt alle sammen!

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar