Status på den første uge i Tirana

Så er der allerede gået en uge, og siden sidste indlæg er der sket en hel del. Vejret er idag, lørdag, helt fantastisk - 20 grader i solen og det er netop højt solskin, så det føles som forår. Det bliver dog omkring frysepunktet om aftenen og natten stadig, skal det lige siges.

Jeg har de sidste dage mødt en masse fantastiske mennesker, de fleste udlændinge der er bosat i Tirana af forskellige årsager, som har dannet en gruppe som hver lørdag formiddag mødes og spiser brunch på en engelsk cafe. Så lørdag formiddag stod på brunch, udenfor i solen. Sikke en måde at starte en lørdag på i februar.

Der er to svenske piger her, en praktikant på det svenske konsulat og en pige, der bor her med sin albanske kæreste og de har introduceret mig til den førnævnte gruppe. Igår var vi ude at spise, til et kom-sammen i gruppen og i byen. De to piger er fantastisk søde begge to og Luma, den svenske praktikant, og jeg har allerede en masse planer om hvordan vores weekender skal tilbringes på ture rundt i Albanien. Luma er oprindeligt fra Kosovo og hendes forældre har et stort hus der stadig, så når foråret rigtig slår igennem, er planen, at vi også tager en tur til Kosovo.

Jeg føler mig allerede godt hjemme i byen og kan finde nogenlunde rundt. Her er ikke mange vejnavne at gå efter, men det er nogenlunde ligetil at finde rundt, når man lige har styr på hovedvejene. På ambassaden går det rigtig fint - de er virkelig utrolig søde og i går, fredag, blev jeg for eksempel inviteret på frokost af de to politibetjente der er tilknyttet ambassaden, en dansk og en albansk, hvor vi endte med at dele en flaske vin og holde tre timers frokost.

I Tirana er der ofte strømsvigt, og det har der også været en hel del af i denne uge. Da jeg bor i den bedre del af byen kommer strømmen nogenlunde hurtigt tilbage, men i andre dele kan de gå i op til et døgn uden strøm. Heldigvis har det indtil nu været om aftenen, hvor jeg bare er hoppet i seng eller har tændt nogle stearinlys. Ellers er Tirana jo et mix af mange ting - flotte nye restauranter ligger side om side med de mest forfærdelige steder, man ikke kunne drømme om at gå ind - hvilket er det samme med cafeer og butikker. Der findes ikke specielle områder med dyre butikker og restauranter, det hele er smidt ind sammen og det gør det til en speciel oplevelse at gå rundt her. Her er stort set ingen kriminalitet trods stor fattigdom i landet, hvilket betyder, at jeg ikke er bekymret for at gå rundt alene. Det er et stort plus. Jeg glæder mig til at komme lidt udenfor Tirana og opleve andre dele af Albanien - Tirana skulle efter sigende være helt anderledes og man vil først virkelig få et indblik i den albanske kultur, når man kommer udenfor byen.

Den næste uge står på spilleaften sammen med svenske Lume og amerikanske Brett i aften, byvandring med Lume imorgen (som har kamera og jeg skal nok ligge en masse billeder op - jeg køber kamera i næste uge) og en del møder med europæiske foreninger i Albanien i næste uge. En ungdomdsorganisation for albansk medlemskab af EU har sendt mig en masse spændende mails med opfordring om at deltage i deres aktiviteter og blive en del af deres organisation (imens de giver mig en masse viden til mit projekt) så dem skal jeg også mødes med. Det tror jeg kan blive rigtig spændende og give mig en albansk omgangskreds også. Mandag skal jeg desuden mødes med Den Albanske Europabevægelse, som også har taget imod min interesse for deres organisation med åbne arme. Albanere er virkelig imødekommende og som udlænding er man især altid velkommen. Her er ikke mange udlændinge, så efter sigende skulle man snart være et kendt ansigt, hvor alle ved, at "det er hende der arbejde på den danske ambassade". Albaneres kendskab til engelsk er meget blandet, så nogle gange er jeg nød til at opgive mit spørgsmål i en butik, mens andre gange kan jeg gøre mig fuldt forståelig. I min lokale lille købmandsbutik står en ældre dame, som har sat sig for at lære mig de albanske navne på alt jeg køber (hun forstår eller taler ikke ét ord engelsk) så forhåbentlig kan jeg lære så meget albansk, at jeg kan gøre mig forståelig de gange, de ikke kan forstå mig.

Det var vist det - det har virkelig været en fantastisk spændende uge, og jeg er helt sikker på, at jeg får et utroligt ophold her.

Jeg håber ikke I drukner i alt for meget sne i Danmark !

Anne