Søndag i Tirana

Lørdag morgen den 30. januar klokken syv kunne nysgerrige og morgenfriske naboer se synet af undertegnede forsøge at slæbe sin kuffert, sportstaske og weekendtaske mod bussen gennem bunkerne af sne. Jeg synes godt nok, at taskerne var lige tunge nok til kun at veje 20 kg, men fik først i lufthavnen vished om, at jeg havde slæbt næsten 40 kg bagagge hele vejen. Så jeg måtte betale for 11 kg ekstra bagagge og ellers bare glæde mig over, at jeg pakkede om og efterlod en del flere kilo derhjemme end ellers planlagt.

Turen til Ljubjana i Slovenien gik fint, og landede i et snefyldt og smukt landskab. En times forsinkelse blev det til og landede derfor først i Tirana klokken 15.40 - men kunne jo have været meget værre. I Tirana er der til gengæld ingen sne, i stedet for landede jeg til 10 grader og regnvejr. En lokal ansat fra ambassaden hentede mig og bragte mig gennem trafikkaos, hvor politimænd styrer den dyttende trafik i alle rundkørsler og hvor man ellers kun sjældent så trafiklys. Efter at have vist mig lejligheden skyndte min kollega sig videre og jeg har siden været på egen hånd.

Lejligheden er meget brun - brune sofaer, brune møbler, brun seng, brunt køkken. Her er ingen radiatorer, men har fundet et varmeapparat i et skab som nu forsøger at varme lejligheden lidt. Men her er nu noget koldt, så godt at forår og sommer snart er på vej. Til gengæld har jeg en stor altan med en fantastisk udsigt - da jeg ikke har kamera har jeg vedhæftet en tidligere praktikants billeder af udsigten - det er fantastisk at stå og kigge mod bjergene herfra.

Nå om alt er fik jeg lørdag eftermiddag lokaliseret en hæveautomat, ambassaden og et supermarked uden at fare vild, hvilket ellers er ganske ligetil i de små gader uden vejnavne. I dag søndag har jeg været ude og kigge mig mere omkring og det er noget helt andet end København det her. Her er slidt, gammelt og beskidt. Men folk er søde og rare, kan forstå mit engelske og nikker smilende når jeg kommer gående - hvilket har forvirret mig lidt, da jeg ellers ikke synes, at jeg skiller mig helt vanvittigt ud på gaden, men virker som om, at jeg alligevel klart fremstår som udlænding, da flere også har henvendt sig til mig på engelsk.

Møntfoden hernede er LEK - og mit første indtryk er, at alt er meget billigt her. Jeg købte fx et kilo mandariner til 3,50 danske kroner og kom idag ud af supermarkedet med to store poser efter at have brugt under 100 danske kroner.

Nu glæder jeg mig til at have første dag på arbejde på ambassaden imorgen - derfor står aftenen også på at læse et par statusrapporter fra EU-Kommissionen for at vide lidt mere om Albaniens politiske, sociale og økonomiske situation. Inden da skal jeg dog i løbeskoene for på denne måde at se lidt mere af byen - her skulle efter sigende være en park lige rundt om hjørnet, så den skal jeg have lokaliseret.

God aften til jer alle.

Anne